Secondhand – Guide til butikker på Frederiksberg

Ligesom Vesterbro er stærk udi Vintage, så er Frederiksberg det i secondhand og luksus secondhand, med en stor koncentration af fine butikker, med et forskelligartet udvalg. Her kan man finde alt fra sko, assccories og tøj -alt sammen i perfekt stand og næsten nyt. 

For et par år tilbage boede jeg på Frederiksberg og fik et næsten afhængighedslignende forhold til én af secondhandbutikkerne, der ligger et stenkast fra min daværende bopæl. Jeg kom der ugentligt og var altid bange for ikke at opdage, hvis de havde fået en ny vare, der lige var sådan et stykke tøj, der ville fuldende min garderobe. Og som ville gøre det ud fra min nye yndlingskjole/top etc. som jeg forestillede mig, jeg ville bo i hele sommeren/foråret etc. Jeg kom til at købe så mange ting i den fine butik, at jeg på et tidspunkt begyndte at sælge tingene tilbage som kommisionssalg. 

Det er lidt hagen ved secondhand; Du har kun et øjeblik til at beslutte dig, for ellers er der risiko for, at den udsete ting er væk og at du aldrig ser den igen. Og at den ej heller kan opstøves  på Trendsales, selv efter ihærdig trawling. 

Men det er også det fantastiske ved secondhand: At man kan gå ind i en af de her fine butikker og så købe noget man mangler, brugt. Brugt i den forstand, at en anden har haft det før én, sendt det videre i systemet og at det nu får nyt liv hos dig. Det er faktisk lidt magisk at shoppe secondhand, når man finder noget, der stil- og størrelsesmæssigt er lige i skabet (så at sige) og at det ikke kan købes andre steder. 

Secondhandbutikkerne på Frederiksberg er perfekte til dig, der f.eks. søger noget nyt tøj til arbejdsgarderoben; silkeskjorter, blazere, festkjoler, alt det, er der bare særligt meget af, i netop dette område. God jagt…!

Oh, forresten..! Inden du køber noget, læs da denne guide til omforandring af secondhand. Den er god at have i baghånden så du undgår fejlkøb, eller måske godt tør kaste dig ud i noget, der kræver en lille smule tilretning.

 

Muda Nashi

Muda Nashi har en særlig plads i mit genbrugshjerte fordi det var den butik, der åbnede mine øjne for, hvor fint secondhandtøj kan være. Butikken har eksisteret alle de år jeg har boet i København og ejeren Nana har været virkelig forud for sin tid  med opbygingen af butikken ift. stil og interiør allerede dengang, hvor det var lidt pinligt at købe brugt tøj. Hun har fra starten set en mulighed i at tage secondhandtøj alvorligt og sælge det i en butik, der stilmæssigt ikke kan skelnes fra en kommerciel.

Muda Nashi betyder “Intet Spild” på japansk og inspirationen herfra er også tydelig, i en smuk fusion med det nordiske: De rene, enkle farver og snit, blandet med spralske print i skøn forening.

Du finder Muda Nashi her:

Godthåbsvej 11A, 2000 Frederiksberg.

Jerome

Jerome vintage er high end-secondhandtøj som er nøje udvalgt og smukt præsenteret i den minimalistiske og meget gemmenførte butik centralt på Frederiksberg.  Tøjet er håndplukket fra Paris og Berlin af indehaveren selv og tæller brands som. Christian Dior, Yves Saint Laurant, Chanel, Balenciaga og Guy La Roche. Et oplagt valg, hvis du er på udkig efter noget helt særligt til en special begivenhed.

Du finder Jerome her: 

Gl. Kongevej 105, 1850 Frederiksberg.

First Class Secondhand

First Class Secondhand sælger klassisk, mærkevare-secondhandtøj som kommisiossalg for de københavnske kvinder. Her er et bredt udvalg i både udenlandske brands som Zadig Et  Voltaire og Isabel Marent,  men også mange danske brands samt udvalgt highstreet har fundet vej hertil. First Class Secondhand er et oplagt bud hvis du eksempelvis skal finde nye styles til din arbejdsgarderobe og gerne vil have et klassisk udtryk.

Du finder First Class Secondhand her:

Godthåbsvej 57, 2000 Frederiksberg.

I Blame Lulu

I Blame Lulu er en del af en kæde på tre butikker på henholdsvis Frederiksberg, Østerbro og indre by og udgør derved tilsammen en af Københavns største udbydere af secondhandtøj, med et  virkelig stort, varieret og smukt udvalg.

I Blame Lulu er luksus-secondhand med mærker som Bottega Veneta, Bally og Celine, men også danske Ganni, dog ingen highstreetmærker. Butikkerne fører også deres eget strikmærke med stor variation i modeller og farver.

 

Du finder I Blame Lulu her:
Gl. Kongevej 101, 1870 Frederiksberg C.

Second Rag

 Second Rag er secondhand, high end-designertøj, håndplukket til butikken og med et stort udvalg og konstant flow af nye varer. Butikken tager kun bestemte mærker ind som de helt dyre som Balenciaga, Lanvin, Louis Vuitton Mulberry og Hermes  til de lidt mere overkommelige som By  Malene Birger, Baum und Pfredgarten og Wood Wood. 

Du finder Second Rag her:

Gl. Kongevej 91 A, 1850 Frederiksberg.

Note: Hvis du alligevel er i området omkring Gl. Kongevej/Værnedamsvej, så er du et stenkast fra de to fabelagtige butikker Clean Your Closet og Tootsie, henholdsvis Secondhand og Vintage. De hører til på Vesterbro og er derfor ikke med i denne guide -Men altså meget tæt på Gl. Kongevej og bestemt et besøg værd. Find dem i guiden over Vesterbro her. 

Er der en butik jeg har overset? Eller en ny, der er åbnet, som jeg skal besøge? Skriv endelig til mig her, hvis du synes, der mangler én på listen, så jeg altid kan holde den opdateret -Og gøre det mere overskueligt, at købe brugt. 

RELATED POSTS

LEAVE A COMMENT