Den blå kjole på billedet her, er et eksempel på et stykke tøj, der har ekstra sømrum: Det er let at se, hvis man tjekker syningerne på de steder, hvor tøjets ønskes udvidet.
Der er dog et men: Selvom der er ekstra sømrum, har stoffet i ældre (eller bare brugt) tøj oftest sat sig og man kan se de små huller, fra hvor stikningen gik sidst, og så er stoffet mindre slidt i det nu synlige sømrumsstof. Hvis stoffet er helt ubrugt, betyder det ikke alverden og de små huller vil med tiden næsten forsvinde.
Det er dog uhyre vigtigt at være meget forsigtig, når man sprætter en stikning op, som skal lægges ud. Istedet for at hive de to sammensyede stykker stof fra hinanden i takt med opsprætningen, skal hele stikningen istedet skæres op i hvert sting med en skarp opsprætter og de resterende tråde hives forsigtigt ud. Hvor nænsomt opsprætningen foretages, kommer til at kunne ses efterfølgende: Hvis det er gjort nænsomt, kan de små stikningshuller fra den oprindelige syning næsten ikke ses.
Det er en vurderingsag om det æstetisk set kan betale sig, at lægge vintage ud: Hvis tøjet er farverigt, som i eksemplet med den blå kjole her, ville jeg ikke tøve med at gøre det, da ingen vil lægge mærke til det. Med en silkekjole ville jeg aldrig gøre det, for selvom det ville betyde at udvidelsen rent faktisk muliggjorde at tøjet ville blive brugt, ville jeg vide, at den gamle syning vil være evigt synlig og ikke føle mig tilpas i det.