Hvad er bæredygtig mode?

Definition

Bæredygtig mode er tøj, sko og accessoires, der er produceret, distribueret og efterfølgende forbrugt med mindst mulig miljømæssig påvirkning, med mindst muligt ressourceforbrug og med omtanke for de mennesker, der på den ene eller anden måde er involverede i processen, igennem hele produktets levetid.

Indenfor mode findes mange former for bæredygtighedparametre, der er med til at gøre en virksomhed mere miljøvenlig og/eller mere etisk. 

Hvilke parametre, der er mest miljøvenlige, er vanskeligt at vurdere og kommer an på de givne omstændigheder.

Herunder er en oversigt over de forskellige bæredygtighedsformer, der findes indenfor mode:

Genbrug: Tøj, der cirkulerer

Genbrugstøj er tøj, der er købt og brugt af andre, før man køber det. Genbrug af tøj er bæredygtigt i det omfang, at det erstatter et køb af tøj, man ellers ville have købt fra nyt.

”Genbrug” er en parablybetegnelse for flere former for brugt tøj, overordnet findes der 4 kategorier samt 4 bæredygtige måder at forbruge det på, udover køb og salg.

Genbrugstøjformer

Nyere tøj med få eller ingen brugsspor, prismæssigt i mellemklassen og indbefatter også highstreetmærker. Kan købes på fx Trendsales, tøjmarkeder og secondhandbutikker.

Find oversigter over de bedste luksus secondhandbutikker under Genbrugsguides.

Nyere mærkevaretøj med få eller ingen brugsspor, kan være highstreet i enkelte tilfælde, fra særlige kollektioner, eksklusivt og i god kvalitet. Kan købes hos Vestiere Collective, Trendsales og i fysiske butikker som fx Muda Nashi og Jerome. 

Find oversigter over de bedste luksus secondhandbutikker under Genbrugsguides.

Tøj der er købt i en genbrugsbutik, oftest ikke mere end 10-15 år gammelt og i den billige ende. Tøjet kan både være nyt eller slidt, sjældent mærkevarer. Kan købes hos Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Blå Kors mm. som har et overordnet velgørende formål.

Originalt tøj og tilbehør, der ikke er antikt, fra 1920-1989. Nogen definerer perioden kun frem til 1979, men jeg kan ikke forlige mig med tanken om, at fx overdimensionerede 80érpallietkjoler ikke er vintage, så jeg hører til dem, der opfatter perioden som længere.
Vintagetøj er ofte tidstypisk og bærer kendetegn fra den periode det er fra, da tidligere tiders mode har været langt mere opdelt og afgrænset, end den er nu. 

Vintage er ubestridt den form for genbrugstøj, det er sværest at finde, fordi udbudet er mindre og tøjet ofte væsentligt anderledes i konstruktion og snit, end masseproduceret, nyt tøj.
At købe vintagetøj er som en skattejagt, men det kan være vanskeligt at vurdere om tøjet kan tilrettes eller laves om og ofte har man kun kort betænkningstid, fordi der kun er én af hver. Læs denne guide inden du næste gang skal på vintagejagt og bliv klogere på, hvad der kan lade sig gøre, så du undgår fejlkøb -eller måske godt tør købe noget der ikke helt passer.
Vintage kan købes i butikker som f.eks. Times Up eller Genskabt Vintage. Find her en guide til, hvad der er muligt at lave om på vintagetøj.

Genbrugskoncepter

Tøjbytning i butiks- eller markedsform, er et pengeløst koncept hvor kunden indleverer intakt, nyere og rent tøj og får udregnet en værdi for tøjet, der enten udregnes i points, der kan bruges på andet tøj, eller direkte til andet tøj med det samme. Genbrugskonceptet Veras Vintage har bl.a. en abonnementsordning med mulighed for at indlevere tøj på denne måde.
Der findes også byttemarkeder, hvor kunderne kan indlevere ting og tøj der ikke længere er i brug og derefter finde nye ting og tøj på markedet, til en tilsvarende værdi.

Cirkulært klædeskab minder om tøjbytning, men med den forskel at kunderne ikke ejer det tøj der cirkulerer og ej heller indleverer deres eget tøj. I princippet er det ligesom et fælles klædeskab, men hvor man mod et månedligt gebyr kan låne et bestemt antal tøjstykker, hvorefter det leveres tilbage. Kalo Kopenhagen er et sådan koncept, hvor kunden ikke behøver bekymre sig om tøjvask eller rens af tøjet efter brug, da det er en del af servicen

Leje af tøj er en god ide hvis man på forhånd ved, at man kun kommer til at bruge et outfit få gange, fx til en særlig begivenhed som et bryllup. Der findes flere online platforme hvor man som bruger kan leje sit tøj ud, eller leje af andre private og igen koncepter hvor en professionel virksomhed lejer ud. Derudover udlejer nogle tøjvirksomheder også enkelte items ud, som fx hos Malene Birger, hvor man kan leje en festkjole til en særlig lejlighed.

Lån er tøj er en form for naturalieøkonomi, både med eller uden penge eller anden betaling og er en meget enkel form for bæredygtighed, at praktisere mellem private. Tøjet lånes ud til nære venner eller familie i en begrænset periode, hvor kontrakten i de fleste tilfælde er mundtlig og kun beror på det tillidsforhold parterne imellem har til hinanden. Lån af tøj er en særlig gunsting måde at forbruge tøj på, hvis man i sin nære omgangskreds har en bodydouble, altså én, der har samme størrelse og kropsform som én selv.

Nyproduceret, bæredygtigt tøj

I modsætning til konventionelt tøj, tager brands der producerer nyt, bæredygtigt tøj hensyn til miljø og mennesker, ved at gøre brug af mere miljøvenlige materialer og/eller miljøvenlig forarbejdning af materialer. 

 Men bæredygtighed er i lige så høj grad måden der forbruges på, som selve produktet, der forbruges. 

Derfor har det betydning hvis tøjet har egenskaber, der får det til at holde længst muligt, med mindst mulig miljømæssige påvirkning. Nogle materialer har specielle egenskaber, der fordrer bæredygtighed.

 

Materialer

Upcycling indenfor mode er, når et genbrugs- eller restprodukt ændres og derved tilføjes en højere værdi efterfølgende. Det er stadig en ressourcekrævende proces, men med en besparelse, fordi en del af materialet allerede er produceret. Danske Sissel Edelbo upcycler indiske, secondhand-sarier til nyt tøj som jakker, punge og computersleeves og giver derved materialet nyt liv.

I modebranchen er deadstockmateriale stoffer (el. knapper mm.), der er blevet til overs fra en anden virksomhed og som bliver opkøbt og implementeret i nye items hos et andet firma. 

Mange tøjvirksomheder med stor produktion har materialer de ikke bruger op, enten fordi der ikke er tilstrækkeligt til en stor nok produktion eller fordi materialet vælges fra pga. fx fejlfavning, eller lignende. Eller slet og ret fordi fast fashion-konceptet kræver nyt tøj konstant.

De mærker, der opkøber deadstock er med til at sikre mindre ressourcespild, fordi allerede producerede materialer udnyttes, istedet for, at ligge brak. 

Grundet den begrænsede mængde optræder deadstockmaterialer ofte i kollektioner med få enheder. Eksempler på brands der bruger deadstocmaterialer er de danske firmaer Roccamore, September Salon og frakkebrandet Fjord Ruby. Alle tre er at finde i Shoppeindekset.

Restmaterialer er råmateriale, der bliver til overs ved en produktion og som ikke har en egentlig værdi i sin rene form. Det kan være det omkringliggende læder fra en udskæring, der er i så små stykker, at det ikke kan anvendes til produktion af nye varer. Eller råuld, der bliver tilovers ved tilblivelse af uld fra får. 

Danske Stinne Gorell bruger netop tiloversbleven råuld, der ellers ville være gået til spilde, i sine strikkedesigns. Find hendes brand i Shoppeindekset.

Recycling betyder, at man nedbryder allerede eksisterende materialer, plastic eller andet, til fiberniveau og blander det med nye fibre eller på anden vis forstærker det, og bruger det i nye produkter.

Det danske undertøjsmærke Underprotection bruger recyclet polyester til deres designs og ligeledes skomærket Wooden, der har genbrugsgummi i deres sneakers. Find begger brands i Shoppeindekset.

Miljøvenlige tekstiler er den mest udbredte form for bæredygtighed i modebranchen, formentlig fordi den er håndgribelig, synlig for forbrugeren og kan give adgang til en række anerkendte certifikater.

Miljøvenlige materialer betyder,  at der er brugt færre ressourcer i produktionen end ved konventionel produktion, samt at de er dyrket uden pesticider og ikke forurener det omkringliggende miljø.

Desværre er miljøvenlige materialer ingen garant for, at der er overensstemmelse mellem selve råmaterialet og forarbejdningen, det er f.eks. ofte ikke tilfældet i highstreetkædernes bæredygtige linjer.

Den mest brugte bæredygtige materialer er økologisk stof som bomuld, men også lyocell/tencel og modal optræder ofte.

Et materiale kan også i nogle tilfælde være mere miljøvenligt end andre materialer, selvom det ikke er økologisk, fordi fremkomsten af det, er mindre ressourcekrævende end andre, økologiske materialer.

Miljøvenlig forarbejdning er en naturlig forlængelse af, at benytte miljøvenlige materialer, men er ikke altid en selvfølge. 

Forarbejdningen er f.eks. behandling og indfavning af et materiale og har stor betydning for de mennesker, der dagligt arbejder med tøjet. 

Den danske uldvirksomhed Dilling sælger undertøj og loungewear i økologisk bomuld, men også konventionel uld, begge forarbejdet og indfarvet på eget svanemærket farveri, uden brug af krads kemi eller tungmetaller. Find dem i Shoppeindekset.

Egenskaber

Æstetisk bæredygtighed er en designbetegnelse der betyder, at et item er klassisk, tidløst og aldrig går af mode; altså har det lang holdbarhed.

På vores breddegrader betyder det også ofte, at tøjet er enkelt og minimalistisk. 

Æstetisk bæredygtighed er en væsentlig faktor for, at en garderobe kan sammensættes på mange forskellige måder og sættes sammen med styles, der er mere trendbaserede, men det er ikke et bæredygtighedsbegreb i sig selv og kan ikke stå alene.

Lang holdbarhed er, når et stykke tøj er lavet til fysisk at kunne holde sig flot i mange år og ikke mister farve, går ud af facon, fnulrer eller på anden vis bliver væsentligt forringet med tiden.

Lang holdbarhed hører ofte sammen med æstetisk bæredygtighed, men handler i højere grad om kvaliteten af de tekstiler der er blevet brugt, end om funktionalitet og æstetik. 

Et eksempel hvor holdbarhed har særlig stor betydning er i brugen af cashmereuld, som varierer i kvalitet i meget stor grad, selvom der står 100% cashmere i vaskeanvisningen uanset.

Forskellen på cashmere-uldkvaliteter ligger i længden af hårstråene, hvor de længste kan gribe tæt fat i hinanden ved spindingen, hvorimod de korte uldkvaliteter med tiden vil stikke ud eller fnuldre.

En stor del af vores tøj indeholder syntetiske, oliebaserede materialer der afgiver mikroplast i dets levetid og som efterfølgende er svære at nedbryde og genanvende.

Rene tekstiler som silke, bomuld eller uld kan nedbrydes til nye fibre, men når meget tøj ikke produceres udelukkende uden syntetiske fibre skyldes det, at tøj med syntetiske fibre øger holdbarheden, og muliggør funktionelle og intelligente tekstiler. Det er derfor ikke helt sort/hvidt om fuldstændig udeladelse af syntetiske tekstiler i tøj er bæredygtigt.

Den danske techvirksomhed Pond Textile udvikler bionedbrydelige fibre, der har samme funktionelle egenskaber som syntetiske fibre, men som er biologisk nedbrydelige, og fremtidigt vil kunne erstatte de oliebaserede materialer i vores tøj.

Lån er tøj er en form for naturalieøkonomi, både med eller uden penge eller anden betaling og er en meget enkel form for bæredygtighed, at praktisere mellem private. Tøjet lånes ud til nære venner eller familie i en begrænset periode, hvor kontrakten i de fleste tilfælde er mundtlig og kun beror på det tillidsforhold parterne imellem har til hinanden. Lån af tøj er en særlig gunsting måde at forbruge tøj på, hvis man i sin nære omgangskreds har en bodydouble, altså én, der har samme størrelse og kropsform som én selv.

I takt med teknologiens udvikling understøttes mulighederne for at udvikle tekstiler, der har mere hensigtsmæssige egenskaber end almindelige tekstiler, og som kan afhjælpe konkrete problemer. 

Et eksempel er det syntetiske materiale Silvertech, der er en antibakteriel tråd, der væves ind i fx undertøj. Tråden gør tøjet bakteriehæmmende, temperaturregulerende, åndbart og modvirker at sved sætter sig som lugt, der er svært at komme af med igen.
Sådanne egenskaber medvirker til, at tøjet skal vaskes mindre og på lavere grader.

Det danske undertøjsbrand Organic Basic producerer undertøj med silvertech-teknologi i miljøvenlige materialer. 

Koncepter

Costumization er professionel tilpasning og fordrer bæredygtighed, fordi det danner grundlag for kundetilfredshed, selvbestemmelse og at et stykke tøj rent faktisk bliver brugt længe og ofte. Et eksempel er danske Son of a Tailor der ved hjælp af kundernes data og en algoritme tilpasser T-shirts og bluser til mænd, der også kan tilvælge diverse andre muligheder, der kan gøre tøjet unikt. Son of a Tailor har en tilbageleveringrate på 5%, modsat f.eks. modegiganten Boozt, hvis tilbageleveringsrate er omkring 40% og det har selvsagt en stor negativ miljømæssig indflydelse. 

Find Son of a Tailor i Shoppeindekset.

Slow fashion er tøj som er produceret langsommere end konventionel mode og bygger på en anskuelse af, at mode skal produceres, når der er brug for det, tilstrækkeligt med efterspørgsel, og at det skal tage den tid det tager. Nogle tøjbrands har gjort sig uafhængige af kollektionsræset og har i stedet for fokus på tendenser; håndværk, kvalitetsmaterialer og godt design som vigtigste parametre.
Nogle tøjvirksomheder laver også kollektioner der passer med de forrige kollektioner, så hensigten er, at kunderne kan mixe tøjet med det, de allerede har. At inddrage kunden og imødekomme kundegrundlagets ønsker til næste produktion, er også en måde hvorpå spild undgås. Et eksempel er den danske skoproducent Roccamore, der producerer nye modeller efter behov og via sine sociale platforme inviterer kunderne til at deltage i beslutningsprocessen ved design og materialevalg til et nyt design. 

En stor del af shopping af tøj foregår i dag online eller ved selvbetjening fra stativer og derved er kunden overladt til sig selv i udvælgelsesprocessen.
I tidligere tiders mode var det at købe tøj en alvorlig sag, fordi tøj var kostbart og noget man sparede op til og fik kyndig vejledning til at udvælge.
En tøjvirksomhed som danske September Salon tager mode alvorligt og turnerer to gange om året rundt i landet med kollektioner og møder kunderne til små salonvisninger. Her gennemgås alle styles, kvaliteterne og hvor de kommer fra beskrives og kunderne har mulighed for at prøve tøjet med kyndig vejleding ift. kropstype, udtryk og evt. tilretning, samt mulighed for at få taget mål til specialsyede jakkesæt.
Denne form for kyndig vejledning giver et langt bedre grundlad for kunden, for at foretage et korrekt og tilfredsstillende køb.

Zero waste betyder, at en virksomhed intet skrald producerer, eller at det, der produceres, bliver genanvendt til andre formål. 
Zero waste-begrebet bliver ofte tolket lidt løst som noget man bestræber sig på og skal sjældent forstås 100% bogstavligt. En virksomhed kan være zerowasters på nogle områder  -og på andre i mindre grad.
Begrebet er ofte brugt i andre industrier end modebranchen, fordi det kan praktiseres i alle former for virksomheder, f.eks kan en hver virksomhed være zerowaste i deres regnskabsdel, ved bl.a. at undlade at printe.. 

Det danske tøjmærke Aiayu har en zerowaste-tankegang til deres bomuldsproduktion i Indien.

Digitaliseret produktion er højteknologiske procesesser, der udvikler og producerer tekstiler på en skånsom måde for miljøet. Den kan fx være syrobotter der kan håndtere store mængder metervarer på kort tid og derved kan udføre hårdt, fysisk arbejde på en produktionsfabrik, fremfor mennesker. Eller laboratorieudviklet silke eller læder, hvor der ikke indgår dyr i produktionen og som er minimalt miljøskadende.
Det danske startup Rodinia Generation er en tekstilproduktionsvirksomhed som producerer uden vand, med minimal energiudladning, med ikke-toksiske printmetoder og som foregår uden at producere spild i form af det stof, der er udenfor hvad der reelt skal bruges til et givent stykke tøj.

Ved al produktion opstår der undertiden fejlvarer. I nogle tilfælde kan fejlene være så ubetydelige, at produktet stadigvæk er funktionelt og sagtens ville kunne bruges. 

Mange konventionelle mærker destruerer fejlvarer i stedet for at lade dem sælge til en billigere pris, fordi de mener, at varen kan være med til at underminere deres brand. 

Det mest miljøvenlige er, at lade varen indgå som materiale i nye produkter (zero waste) eller endnu bedre; sælge varen billigere, med oplysninger om de givne fejl til køber.

En virksomhed som Stolbjerg Copenhagen, der producerer vegetabilskgarvede lædervarer, sælger løbende fejlvarer med forskellige grader af fejl, sammen med deres produkter uden fejl. Find dem i Shoppeindekset.

Tøjet hjemme i skabet

Den mest håndgribelige her-og-nu-måde at få en mere bæredygtig garderobe på, er at bruge det tøj, der allerede er i skabet. (Eller skille sig af med det, der ikke bruges.) Der findes flere måder at tage vare på tøjet:

Vedligeholdelse og fornyelse

Det er bæredygtigt at få repareret sit tøj (eller sko, elektronik mm) fordi det forlænger levetiden, alle ressourcer udnyttes og et nyt køb udsættes. Rigtig mange ting kan repareres og blive lige så fine, som de var, eller de kan ændres på, så de opnår ny værdi. Multibrandbutikken ResRes (Respect Resources) reparerer f.eks. jeans for deres kunder og sparer derved miljøet for det unødigt store forbrug af vand, der ellers er ved produktion af nye denimprodukter. Eller i det mindste udsættes et nyt denimkøb.

Find butikken i Shoppeindekset.

Omforandring af tøj er i familie med upcycling (som forklares længere oppe), men adskiller sig fra det, fordi tøjet ikke nødvendigvis er genbrug og ikke nødvendigvis tilføjes en højere værdi, andet end den, dets ejer tillægger det. Omforandring kan f.eks, være at tilrette en jakke, lægge noget op eller ind, så det passer den person det er tiltænkt og rent faktisk bliver brugt fremadrettet.

 Jeg har lavet en guide til vintageshopping, der indbefatter netop omforandring af tøj (og upcycling) med en oversigt over, hvad det kan lade sig gøre at ændre på. Guiden er god som en rettesnor ved secondhandshopping, til at undgå fejlkøb.

Det anslås, at op mod 40% af det forbrug der er forbundet med tøj finder sted efter vi har købt varen, altså i den måde vi vasker, tørrer og renser vores tøj på.

I den henseende, er der mange måder at skåne miljøet på, f.eks ved at vaske sjældnere, på lavere grader, bruge miljøvenlig sæbe og at undlade at tørretumble samt at sende tøjet til rens. Ofte er det også nok at lufte eller dampe tøj, istedet for at vaske det.

Om hjemmesyet eller strikket tøj er bæredygtigt er der delte meninger om, men det kan det være ved f.eks at bruge genbrugte eller nyproducerede, miljøvenlige materialer fremfor konventionelle.
Et hjemmelavet tøjprojekt tager tid at lave og er derfor slow fashion og er også ofte udvalgt med omtanke.
Materialeindkøb er tilpasset det valgte mønster/opskrift så der undgås større spild og så kan det tilrettes den, det er tiltænkt (customization).
Den danske Østerbro’ske stofbutik Mott Tekstiler, har et stort udvalg af bæredygtige stoffer og garnbutikken fairwool forhandler økologisk og fairtradecartificeret garn. Find begge i Shoppeindekset.

Ansvarlighed

Mange bæredygtige brands tager ikke blot et miljømæssigt-, men også et socialt ansvar, således at de støtter en befolkningsgruppe, et geografisk område og/eller sikrer fair forhold i alle produktionsled, gennem salg af deres produkter. 

Social bæredygtighed og etik

Ordentlige arbejdsforhold betyder, at alle involverede er blevet behandlet ordentligt og får en tilsvarende løn for deres arbejde.
Det er oftest et begreb der bruges i forbindelse med, at sikre de menneskelige vilkår i tøjproduktion uden for Europa, men har bestemt også relevans i vores del af verden, med en branche der er kendt for lave lønninger, ulønnet arbejde og uhensigtsmæssige arbejdstider.

Ordentlige arbejdsforhold er et parameter, der ikke kan stå alene, men derimod bør være en selvfølge.

Fairtrade er en mærkningsordning, der sikrer bønder og arbejdere i 3. verdenslande en fair indtægt og ordentlige arbejdsvilkår samt, at der tages hensyn til miljøet.
Hos bæredygtige tøjvirksomheder optræder Fairtrade som oftest hos brandets underleverandører som en garant for, at materialet til tøjet er fremstillet under ordentlige forhold.

Når noget er lokalt produceret, er man som kunde ikke blot med til at støtte brandet, men også det omkringliggende samfund, hvor der skabes arbejdspladser lokalt.
I Danmark har vi næsten igen tekstilproduktion og derfor er tekstilerne altid importerede andetsteds fra, og så giver det mere mening at fokusere på hvor i verden materialet til produktionen er produceret og under hvilke forhold, fremfor den specifikke, geologiske placering.
Dog er det bæredygtigt at støtte lokalt og købe sit tøj hos danske brands, fordi co2-udledningen er langt mindre her, end den er ved at købe fra udlandet og få varerne fragtet hjem i små mængder. 

Derudover giver det mening at støtte de brands økonomisk, der gør en forskel med en bæredygtig agenda.

Sociale projekter er et vigtigt og ofte brugt bæredygtighedsparameter der betyder, at kunden støtter mere end bare produktionen af det købte produkt, med indirekte eller direkte donationer. Det kan være i form af tøjindsamlinger, som udløser rabat på en vare, at virksomheden donerer en identisk vare ved et givent køb til en udsat gruppe, eller at overskuddet ved et projekt doneres til et bestemt formål.

En velgørende modevirksomhed er tæt forbundet med, og gensidigt afhængig af, den gruppe mennesker eller den organisation, hvis virke den beror sin indtægt og generelle eksistens på.
Ofte er der tale om en kommerciel forretning, men med et humanistisk udgangspunkt og stort fokus på social fremgang og fair arbejdsvilkår. Den danske virksomhed Raintree distribuerer f.eks. tasker af genbrugsplast, der er flettet af fattige, udstøde, indiske kvinder, hvis livsgrundlag beror på samarbejdet med virksomheden. Find Raintree i Shoppeindekset.

Offsetting er det officielle ord for klimakompensation og betyder, at virksomheden køber sig til en slags aflad, for udledt CO2. 
Hver dansker udleverer i gennemsnit 17-19 tons CO2 om året, heri er indregnet den CO2, man som forbruger udleder gennem andre virksomheder i sit daglige forbrug. Dette kan give anledning til, at en igangsætter forskellige tiltag eller investerer i bæredygtige projekter, for at kompensere for den udledte CO2.