FAQ

Begrebet bæredygtig mode giver anledning til mange spørgsmål. Herunder har jeg svaret på dem, jeg bliver stillet igen og igen.

Bæredygtig mode er en kompleks sammensætning af to begreber der umiddelbart synes at være modsætninger.
Jeg vil anbefale først at læse “Hvad er bæredygtig mode” før denne FAQ.
I oversigten bliver begrebet udfoldet og giver en overskuelig oversigt over dets mange betydninger.

Og nu til spørgsmålet:
Ja, mode kan være bæredygtigt.

Al forbrug belaster miljøet i en eller anden grad, men som forbruger er det muligt at finde tøj, og derefter forbruge det på måder, der belaster miljøet i langt mindre grad, uden at gå på kompromis med komfort, design og funktionalitet.

Kanvashypotesen og hamsterhjulmentalitet:
Hvis vores tøjforbrug skulle være helt og aldeles bæredygtigt, skulle vi købe nogle få sæt (forestil dig en kedeldragt) i et slidstærkt (bæredygtigt naturligvis) materiale, uden tanke på pasform, funktionalitet mm.- bruge dem hver dag til alle lejligheder til de var slidt op, for derefter at sende dem videre til genanvendelse til et nyt sæt. 

Det er en hypotetisk tanke der er langt fra virkeligheden, som jeg kalder Kanvashypotesen.

Pointen med kanvasekshypotesen er, at det er svært at diskutere bæredygtig mode, hvis vi hele tiden skal forholde os til et nulpunkt, der ikke tager højde for virkeligheden og som går imod modens natur. (Bevares: Mange problemer ville blive løst hvis Kanvasekshypotesen repræsenterede den virkelighed, vi bestræbte og den skal da også nok have sine tilhængere rundt omkring).

Udgangspunktet, og anskuelsen af bæredygtig mode er her på bloggen ikke som i Kanvashypotesen, men en erkendelse (og slet skjult påskønnelse) af, at mode eksisterer og at vi altid vil forbruge tøj på en måde, der ligger udover livsnødvendigheden af, at beskytte huden og holde os varme. 

Med det på plads, så er grundlaget for bloggens eksistens, at vores forbrug af mode, som det er i dag, er uhensigtsmæssigt, og ikke kan fortsætte på samme vis, som det gør nu, med en skyklapiført, hamsterhjulsmentalitetsramt modebranche der er helt enormt miljøbelastende.

Hvert eneste år indkøber vi danskere 16 kg tøj, og vi er dermed nogle af dem i verden, der forbruger allermest. Derudover estimeres det, at 40% af vores forbrug sker efter vi har købt tøjet – altså i den måde vi behandler det på, når det skal rengøres og at ca. 89% af alt det tøj, vi smider ud, ender på forbrændingen og ikke bliver genanvendt. Det er grumme tal og det er ikke en tidlstand, der kan forblive upåvirket.

Bæredygtig mode handler om:

 At retænke måden vi forbruger tøj på og at søge at ændre den præmis der i mange henseender er gældende i dag, specielt indenfor fast fashion: Vores tilvænning til et konstant flow af tendensbaseret tøj, endeløse rækker af udsalg og tekstiler, der er så lidt værd, at vi ikke tillægger det nogen værdi, (fordi det helt bogstavligt ikke har nogen værd) hverken mens vi ejer det, eller efter vi har skaffet os af med det. 

Nej. Så absolut nej. Det er en udbredt misforståelse at bæredygtigt, nyproduceret tøj visuelt er at skelne fra konventionelt tøj.

Der kommer hele tiden nye, bæredygtige brands til, eller allerede eksisterende brands ændrer fokus mod mere miljøvenlig produktion og det er yderst sjældent, at dette sætter sit præg (i form af krøllet stof, batikfarver og uflatterende snit) på det tøj, der designes.

Jeg har besøgt alskens bæredygtige brands på messerne under modeugerne og researchet alle de oplistede brands i Shoppeindekset, så mit kendskab til markedet er efterhånden omfangsrigt. Og jeg kan sjældent se forskel ude på messerne, hvor brandsne er omgivet af konventionelle mærker, og ej heller online – kun er der ofte forskel i markedsføringen, hvor bæredygtige brands lægger vægt på, at oplyse om produktion, miljøpåvirkning, gennemsigtighed i leverandørkæden mm.

Jeg vil gerne kaste mig ud i at love, at du som forbruger kan få ALT; Vinterovertøj, smagfuldt lingeri, sportstøj og selskabskjoler etc. i en, om ikke bæredygtig, så hvert fald langt mere miljøvenlig udgave end konventionelt tøj. 
Nogle af tingene er endnu ikke tilgængelige i Danmark, men de findes og de bliver det (tilgængelige) i en ikke særlig fjern fremtid.

Du er kommet til det rigtige sted. 

Al forandring virker besværligt i starten og det vil nok også være tilfældet, med en bæredygtig omstilling af din garderobe. Men tag én dag af gangen og lad være med at gå ud og købe en masse nyt. Ansku det som en proces der er langvarig og som skal implementeres i din hverdag stille og roligt.

Det første, spæde skridt du kan tage, for at komme i gang med en bæredygtig garderobe, er at bruge de ressourcer, du allerede har derhjemme i skabet. 

Næste gang du mangler noget, kan du forsøge at finde det brugt, eller du kan gå ind i Shoppeindekset  og søge efter det, du mangler og finde et bæredygtigt brand der har netop det. 

Du kan også kigge på mine guides og finde de bedste steder at købe genbrug, luksus secondhand og vintage. 

Har du behov for at mærke og prøve tøjet i en fysisk butik, kan du også finde dem i Shoppeguiden eller du kan holde øje herinde med nyheder om, hvornår nogle af de konventionelle brands får miljøvenlige kollektioner. 

Bæredygtigt tøjforbrug handler i lige så høj grad om at købe mindre (og bedre), at vedligeholde tøjet miljørigtigt og at reparere det, man allerede har, som det handler om at købe nyproduceret tøj fra bæredygtige brands.

Derfor er spørgsmålet lidt omsonst, fordi der i det ligger, at bæredygtighed i garderoben kun indbefatter indkøb af nyproduceret og ikke-brugt tøj. 

Min bæredygtige garderobe består af genbrugt tøj, upcyclet tøj, konventionelt tøj som har meget lang holdbarhed samt nyproduceret, bæredygtigt tøj, som jeg er den første til at bruge.
Sidstnævnte er klart tøj der ligger i den dyrere ende, men som en helhed er mit tøjforbrug mindre i dag, end det var dengang jeg var knap så bevidst om bæredygtighed, fordi jeg vælger mit tøj med langt større omhu, jeg passer bedre på det og recirkulerer det, jeg ikke længere bruger.

Hvis man kigger på nyproduceret, bæredygtigt tøj alene er det korrekt, at det i mange tilfælde er i den dyre ende, mellem 15-40% dyrere end konventionelt tøj. 

Men det er også en funktion af, at det ofte er mindre virksomheder med fokus på kvalitet, æstetisk design, fair produktionsforhold og slow fashion, der producerer det.
Altså parametre (eller værdier, om man vil) der er fordyrende, bæredygtige eller ej, ift. fast fashion. 

Til gengæld er tøjet lavet til, at kunne holde længe og følger i mindre grad tendenser, der hurtigt bliver umoderne.

Omvendt er bæredygtige linjer hos store kæder som H&M m.fl., ofte ikke dyrere end det konventionelle tøj, fordi virksomheder af denne størrelse kan producere tøj i mængder, der gør enhedsprisen markant mindre.

Det er rigtigt, at der mangler lovgivning, mere gennemskuelighed for forbrugeren og officielle guidelines, når vi forbrugere skal navigere i det store udbud af mode, der er tilgængeligt. 


Men udtrykket i overskriften er et tomt postulat og jeg oplever, at det bliver brugt i afmagt, fordi det kan virke uoverskueligt at skulle forholde sig til, og måske ændre på, sit forbrug af mode. 
Og fordi vi dybest set frygter, at det skal indskrænke os på den ene eller den anden måde.

Men som forbruger er der rigtig mange ting, vi kan gøre for at påvirke branchen og bevirke, at flere brands begynder at tænke bæredygtighed ind i alle dele af deres produktion.

Jeg plejer at anskue det sådan, at det man vil se mere af i verden, det skal man støtte: Hver eneste gang vi køber noget, vælger vi hvem vi vil støtte og det har kæmpestor betydning hvis vi vælger at støtte dem, der tager hensyn til miljøet og har fokus på klimaet og forholdene for de mennesker der er involverede i fremstillingsprocessen. 

Der er masser af initiativer og forandringer på vej, men det går alt, alt for langsomt. 

Så indtil da, kan vi starte med os selv og tage udgangspunkt i de muligheder vi selv har her og nu.
Både fordi vi som forbrugere har så meget at skulle have sagt og fordi det giver mening for den enkelte at kunne gøre noget.

Det er korrekt, at teknologi er med til at hjælpe modeindustrien mod at blive mere bæredygtig.

Det er dog ikke så sort/hvid en straight forward-udvikling, og der er lang vej igen. 

Den teknologiske udvikling kommer uden tvivl til at ændre måden vi forbruger på, det har den allerede gjort i mange henseender, men det, der virkelig skal ændres, er vores syn på mode og det kan ingen teknologi fikse for os; Vores opfattelse af tøj som en ubegrænset ressource vi anskaffer os billigt, som holder i kort tid og derefter smides væk, skal ændres. 

Mange af initiativerne indenfor teknologien bygger paradoksalt nok på en anskuelse af tøj, som hører tidligere tider til: Digital costumization og udvikling af tekstiler fra allerede eksisterende materialer, kan sammenlignes med tilpasset tøj lavet af en skrædder og bedst mulig udnyttelse af knappe ressourcer generelt.

Så altså; det er korrekt, at teknologi kommer til at spille en væsentlig rolle, men ikke som en direkte redning. Den muliggør derimod en række tiltag for at gøre tøjproduktion mere bæredygtig. 

I min research af brands til shoppeindekset (altså de, der ikke kom med), er jeg flere gange stødt på den opgivende antagelse, at de her teknologiske tiltag er forbeholdt nogle få, store brands, der har råd til at implementere dem i deres forretninger. 

Det er ikke korrekt. Som lille brand er der til stadighed en lang række foranstaltninger man kan tage, hvor man indirekte bruger højteknologiske løsninger til produktionen, uden nødvendigvis at implementere dem direkte, have støttet forskningen bag dem eller have patent på en given teknologi. 

Det er et godt og relevant spørgsmål, ikke mindst fordi væksten i genbrugsmarkedet generelt afspejles i væksten i modeindustrien. 

Men hvis man køber genbrug i stedet for tøj, man ville have købt fra nyt, er det bæredygtigt, ift. at det allerede er produceret og ikke er ressourceforbrugende igen. 
Evt. miljøskadende stoffer allerede er vasket ud af det og det er derfor kun er efterbehandlingen af det, der er ressourcekrævende. 

Det er dog vigtigt at et eventuelt overforbrug ikke blot flyttes til et andet marked, men at man kun køber noget, man har brug for.

Som udgangspunkt er jeg ikke imod et stort forbrug, i den forstand at man bruger mange penge på tøj i god kvalitet, der holder i mange år. Eller køber bæredygtigt produceret tøj (også oftest kvalitetstøj), der er dyrere end konventionelt. Eller at man bruger det store udbud af secondhand-tøj, til at skabe større cirkulation i sin garderobe. Men jeg ønsker at inspirere til et bedre forbrug.

Jeg efterstræber også at leve mere bæredygtigt ift. den mad jeg køber til min familie og der er vores forbrug, økonomisk set, langt større, end det ville være, hvis vores mad udelukkende var konventionel og discount. 

Det er på samme måde, jeg har det med tøj. 
(Dog er der den forskel, at mode ikke er livsnødvendigt som mad; Tøj er, mode er ikke og derfor vil bæredygtig mode som begreb altid være et paradoks, i en eller anden grad.)

Det paradoks forholder jeg mig til, og jeg gør mit bedste for at formidle (og forbruge) mode på en måde, så det giver mening i spændingsfeltet mellem accepten af, at mode grundlæggende er ufornuftigt, men findes – og det miljømæssige hensyn. 

Jeg oplever ofte, at bæredygtig mode og dets mange forskellige betydninger, er en gren indenfor modebranchen som rigtig mange forbrugere ikke kender til, og derfor er det min mission, at udbrede det og bidrage til, at det bliver normaliseret og en selvfølge, når vi køber tøj. 

I den proces finder jeg det vigtigt, at vise de mange muligheder der er for bæredygtighed og derfor er min blog en pendant til de konventionelle modeblogs, med dertilhørende stor eksponering af tøj.

Greenwashing er udbredt fænomen, ikke mindst i modebranchen og jeg forstår godt den umiddelbare skepsis når den ene tøjafbrænding efter den anden afsløres blandt de store fast fashion-konglomerater, samtidigt med, at de i deres branding lægger vægt på enkle, bæredygtige initiativer.

Det er uden tvivl hyklerisk og mange af de store brands er ubestridt de største syndere i klimaregnskaberne, men samtidigt er det også dem, der grundet deres størrelse kan ændre mest muligt og som har råd til den forskning og de ressourcer, der ligger bag den bæredygtige omstilling.

Ovenstående spørgsmål er desværre også et udtryk for, hvor lille og ukendt den bæredygtige gren af modebranchen stadig er, fordi det netop er highstreet-linjerne mange forbinder med bæredygtig mode (og dermed også greenwashing). Der findes talrige, mindre brands, der er født bæredygtige og hvis hele eksistens ville smuldre, hvis de greenwashede. 

Der er brodne kar i alle brancher, selv bruger jeg min yndlinngsapp Good on You som rettesnor, når jeg bliver i tvivl. Derudover er min klare erfaring, at langt det meste greenwashing før eller siden kommer for en dag og så kan vi som forbrugere vælge, om vi fortsat vil støtte et givent brand eller ej.

Måske nok en naiv opfattelse, tænker du  -men jeg anerkender blot forbrugerenes og mediernes enorme magt i sager, hvor greenwashing afsløres og tror på, at det bliver vanskeligere og vanskeligere for brands, ikke blot at springe over hvor gærdet er lavest, men især kalkuleret at misinformere om grønne tiltag, uden det har store konsekevenser.

Tag et kig i Shoppeindekset, måske bliver du overrasket over hvor mange brands, der faktisk har en bæredygtig profil og som har alt at miste ift. deres branding, som netop bæredygtige.