Om Josefine Silke

I min barndoms sommerferier gik jeg til Marionettdukke-syning, Fantasi & Farver og porcelænsmaling, mens de andre børn foldede sig ud på en fodboldbane og mærkede, at det var sommer.

Min mormor lærte mig at sy på symaskine som 7-årig og vækkede min interesse for alt det, et sådant vidunderapparat kunne skabe og startede min fascination af mode.
Hun brugte Elnett-hårlak og havde et stort tøjskab med lys i, en imponerende skosamling i et indbygget stativ på gulvet og tøj fra sin ungdom derinde. 
Det var et tøjskab med Narnianske dimensioner (jeg tor aldrig hun smed noget ud) og et af de steder, jeg allerhelst ville tilbringe tid.

Ved siden af hendes soveværelse var et badeværelse i lyserød marmor og derinde var det lidt som om, at uanset hvad for noget tøj jeg havde på, så tog det sig bedre ud og fik et rosafarvet filter over sig. 

Jeg tilbragte mange timer i pendulering mellem skabet i soveværelset og foran spejlet i det lyserøde badeværelse – min første, ikke-digitale Instaramificering, oplevet gennem hyperventilerende begejstring af det barn, jeg engang var.

Jeg er ikke sikker på, at min mormor var klar over, hvad hun havde sat i gang.

Som voksen fik jeg job i modebranchen og havde en velbevaret, barndomsnaiv forestilling om, at deri var min lykke gjort. Det var den egentlig også det første stykke tid, indtil det, at opholde sig dagligt blandt smukt tøj mistede sin magi og der ikke var så meget narniaskabsfornemmelse tilbage.

Det skyldes ikke tøjet i sig selv, men mere overfladiskheden, hektikken, tendensforfølgelsen og branchen generelt og efterhånden gav det ikke længere mening for mig, at være med til at promovere et stadigt voksende flow af tøj til kunderne, langt udover hvad de egentlig havde brug for.

Lige dele tøjlede, forundring og siden forfærdelse over tøjindustriens praksis startede en længere proces, der har sendt mig ud i, at undersøge alternative måder at forbruge tøj på, med udgangspunkt i det, der på det tidspunkt var mest håndgribeligt: Mit eget klædeskab. 

Jeg er stadig i proces, men er nået langt i at komme tættere på narniaskabsfølelsen, på langt mere langtidsholdbar og bæredygtig vis. På bloggen her skriver jeg om al den erfaring jeg har gjort mig undervejs (og til stadighed gør mig) og det ligger mig dybt på sinde, at kunne bidrage med inspiration til andre modefascinerede, der gerne vil forbruge tøj på en bæredygtig måde, i overensstemmelse med egne værdier. Og bidrage til, at det bliver en selvfølge, at købe bæredygtigt.

Alt hvad du finder på bloggen her er netop bæredygtigt, men på forskellige måder, fordi bæredygtighed er så mange ting. 

Bæredygtighed er ikke en ukompliceret og letgennemskuelig størrelse, men du kan være sikker på, at de forskellige brands repræsenterede her, arbejder aktivt med at skabe bedre mode, ved at implementere de forskellige bæredygtighedbegreber. 

Velkommen til.

Josefine Silke Ekelund